INVITATION & TALE TIL HJORTETAKLY

D. 27/9/2025 åbnede udstillingshaven Hjortetakly.
Her kan du læse Shekufe Tadayoni Heibergs tale til og om haven.

Hvad er Hjortetakly for et sted? Det kunne have været en grund med græsplæne og villa, og det var nok også det, der lå i kortene. Men sådan blev det ikke.
Det blev en grund som langsomt voksede til med planter, uden at nogen greb ind, og da vi så gjorde, så gjorde vi det ved at frikøbe og frisætte grunden, så den kan blive ved med at være som den er.

Hjortetakly er en invitation til at skabe en type rum til fælles brug, som er ny og gammel. Ny fordi det er blevet unormalt med denne type fællesarealer, som ikke kræver en bestemt adfærd af sine besøgende, som ikke koster penge op ad lommen, som ikke er offentlighedens eller magtens institution og som samtidig ikke er det private livs sfære. Hjortetakly er det tredje rum. Et sted mellem mig og dig, mellem samfund og hjem. Gammel fordi fælleden plejede at findes. De fælles arealer plejede at være større og byernes rum mindre bundne af handel og ejerskab. Vi plejede at have gæstestuer, som var et fælles tredje rum i forlængelse af det private.
Den palæstinensiske arkitekt og aktivist Sandi Hilal siger det meget præcist. Det tredje rum er en forudsætning for at vi kan tænke frit, socialisere på neutral grund og organisere os til modstand. Her er ingen på hjemmebane, eller sagt på en anden måde, her er vi alle sammen lige meget på hjemmebane.

Hjortetakly er ikke stort, men det er åbent, og derfor er det et vigtigt rum.

Her kan vi eksperimentere med hvordan vi er sammen, når vi ikke bliver overvåget, når ingen siger, at vi ikke må overnatte eller at vi skal betale for de æbler vi spiser. Det betyder ikke, at det er et rum der ikke holder os ansvarlige for vores handlinger. Det betyder at vi selv er nødt til at vurdere, hvordan det ansvar skal se ud. Med skiltene i haven har vi inviteret til at bemærke, hvem der bor her permanent. Hjortetak-træerne, der blusser op i efteråret og lader sollyset flimre herind. Den store gran, der føles som en stor mor i midten af det hele, æbletræerne, birketræerne, blommetræerne og alle urterne, samt alle de dyr, der bor over og under jorden, og de dyr, der kommer hyppigt på besøg.

Det er dem, der holder rummet, og dem vi er gæster hos. Derfor må vi også spørge os selv; hvordan er vi gode gæster? Og eftersom stedet er ejerfrit, så er vi ikke kun gæster men også værter, i den tid vi er her. Og vi kan spørge; hvordan er vi gode værter? Eller mødes på midten og spørge: Hvordan er vi gode samskabere af det fælles rum? Hvordan kan vi tage det vi behøver, og give det vi kan se, andre behøver? Det er dén øvelse udi møder i det fælles tredje rum, der inviteres til.

Byttehandlen, som ikke involverer penge er én vej. Man tager det man behøver og giver det man kan, og bog- og frøbyttebiksen er meget konkrete eksempler på det. Har man frø i lommet at give, men behøver ingen nye, så giver man. Har man brug for en bog, eller LYST til en bog, men ingen at give, så tager man. Byttehandlen er i balance på et større plan.

Men vejene er mange, og mange af dem, kender vi ikke endnu. Vi inviterer til at afprøve åbent. Jeg tror på at stedets generøsitet fremkalder en følelse af forpligtelse hos den besøgende. Man vil gerne behandle stedet godt. Man vil gerne bidrage til, at det også er godt for den næste. Derfor er vi heller ikke bekymrede for, hvordan det skal gå, at drive et sted uden personale, et sted der tager varer på sig selv. Og hvis der en dag er malet med spraydåser indvendigt, eller en gren er knækket af et træ, så vil det heller ikke bekymre. Vi er nye udi tredje rum, så vi må øve os sammen. Det indebærer at afprøve grænserne og mærke efter om det gjorte føles rimeligt. Vejen frem er tillid til hinanden, til at vi, ligesom de andre arter, der kommer her, godt kan finde ud af at besøge, spise, hvile og nyde, uden at forhindre andre i at gøre det samme.

Det er en stor glæde at kunne åbne Hjortetakly, hvor det først og fremmest er hjortetakken og hendes venner, der holder rummet, og vi håber, vi kan findes her sammen, kærligt, gavmildt, trodsigt eller på nye måder, som vi endnu ikke kender til.